Bragt i JV 17/1

Jeg mener, det er rigtigt set, at vi ikke har brug for fem sundhedsvæsner i Danmark, kun et. Borgerne er ikke optaget af den politiske styring, men af at det virker. Det skal være et sygehusvæsen med stærke standarder, med faglighed i verdensklasse og med stærke underbyggende systemer og logistik.

Er sundhedsreformen udtryk for centralisering?

Næppe. Nogle opgaver rykker fra regioner til stat – jeg tvivler på, at det vil bemærkes som en centralisering. Andre opgaver rykker fra regionerne til kommunerne. Dét kan til gengæld opleves som decentralisering.

Med et antal lokale nære sundhedssamarbejder og mere ansvar til kommunerne, får vi et nært sygehusvæsen på alle de punkter, der betyder noget for borgernærhed.

Er der et demokratisk problem?

Ingen store demokratiske tænkere har mig bekendt udtrykt behov for tre lag af parlamenter. Hvis regionsrådsvalgene blev afholdt separat fra kommunalvalgene, ville de næppe trække vælgere til i større omfang. Regionerne har aldrig rigtigt etableret sig i den folkelige bevidsthed og derfor kan det næppe ses som nogen demokratisk katastrofe, at de direkte valg til regionerne forsvinder!

Som medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Varde Kommune, vil jeg se frem til udmøntningen af reformen og hvordan kommunerne kan få en endnu større rolle i den nære sundhed.

Reklamer

I Varde Kommune har vi en særlig udgave af krænkelseskultur, “snyd for mig”-kulturen. Begge grunder i overdreven navlebeskuenhed og manglende evne til at se helheder.

Det er altid en trøst, også selv om det er helt misforstået, at “snyd for mig”-kulturen ofte har sit udspring i den helt lokale fællesskabsfølelse. Den er nemlig vigtig og med til at skabe liv og aktivitet i de mange små samfund.

Men den lokale fællesskabsfølelse står ikke i modsætning til det overordnede kommunale fællesskab. Det er to forskellige ting. Ligesom vi er afhængige af hinanden i de lokale fællesskaber, er de lokale fællesskaber afhængige af det kommunale.

Derfor skal min opfordring være: Se nu verden lidt fra oven. Det er ikke “snyd for” nogen! Diskuter gerne toiletter, hvis det er en vigtig dagsorden, men fri os for “snyd for os”-sammenligninger om, hvem der får mere end de andre, og hvem det derfor er mest snyd for. Det fører ingen vegne i en verden, hvor lokale fællesskaber er vigtige, men ingen i stand til at løfte det hele selv.

Bragt i JV 9/1 2019

Uden slips

Det kan være fristende at kaste sig ud i personsager, få del i aktindsigter og udtale meninger til medierne om sagernes aktuelle indhold.

Dermed fremstår man som empatisk politiker, med interesse for borgere, der føler sig klemt i systemet.

Der er imidlertid gode grunde til at holde jobbet som byrådsmedlem og amatør-sagsbehandler adskilt.

Den væsentligste er, at en folkevalgt er en del af kommunens øverste ledelse. I princippet over både chefer og direktører. Spørgsmålet bliver ganske enkelt om det er rigtigt, at kritisere medarbejdere, for at udføre deres arbejde efter retningslinier, som man selv har udstukket under chefer man selv har ansat. 

Oven i købet har man som folkevalgt eksklusiv adgang til at få problematikker belyst og direkte adgang til at diskutere tingene med de øverste chefer.

Ved siden af dette, vil der være den helt generelle udfordring, om hvorvidt man har adgang til en fyldestgørende version af sagen og om man som lægmand er i stand til at foretage bedre vurderinger, end de professionelle ansatte, man har tildelt jobbet.

De involverede medarbejdere kan med rette spekulere på om politikeren, der optræder som amatør-sagsbehandler, har en viden som medarbejderen ikke selv har eller ovenikøbet rygdækning fra den øverste administrative eller politiske ledelse. Den uro og utryghed det kan medføre er det sidste der er brug for, når ofte vanskelige og komplicerede borgernære sager skal finde deres løsning, til bedst mulig gavn for den ramte borger.

administration agreement blur business

Photo by Pixabay on Pexels.com

Uden slips

penge

Findes der en uopdaget pengetank i Varde Kommune med 285 mio?
Flere har i debatten refereret til dette beløb. Det stammer fra tænketanken Cepos, som opregner, hvad de selv kalder “de enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter”, når serviceniveau sammenlignes med “den bedste kommune”, hvor bedst = billigst!
Kan man af analysen konkludere, at Varde kan spare 285 mio på den offentlige sektor? Nej, den siger blot at nogle kommuner bruger færre penge på nogle områder end andre. De demografiske årsager og serviceniveauet er ikke behandlet.
Ifølge KORA november 2017, skyldes forskellene i kommunernes udgifter for 50-80% vedkommende demografi, resten primært valgt serviceniveau.
Med andre ord: Uden konkrete anvisninger på, hvor de 285 mio kr skal findes, må det betegnes som fri fantasi – rene Anders And penge!

Kan man så spare 125 mio på Vardes administration?
De årlige omkostninger til administration pr. indbygger er i dag ca. 6.000 kr – meget tæt på gennemsnittet. 125 mio svarer til 2.500 kr pr. indbygger. Påstanden er altså at man skulle kunne drive Varde kommunes administration for 6.000 ÷ 2.500 = 3.500 kr pr. indbygger eller ca. 35% billigere end de billigste kommuner gør i dag.
Igen mangler de konkrete anvisninger på, hvordan det skulle lade sig gøre, hvorfor også denne påstand må afvises som rent tankespind.
Ligesom påstanden om, at der ikke har været fokus på administrative udgifter før. Hver eneste budget jeg har været med til, har opereret med nedbringelse af administrative udgifter. Det vil der også være fokus på i årets budget, med eller uden nyliberale eller højrepopulistiske partier og enkeltpersoners flyvske påstande.

Bragt i JV 16/4 2018
Med den støt faldende interesse for medlemsskab af politiske partier, er det forståeligt, hvis politikere fristes til at ville forny den folkelige interesse med underskriftsstøttede borgerforslag eller magtdelegering til lokale bestyrelser og råd.
Men er det de rette, magten delegeres til? Eller er vi ved at sælge ud af det repræsentative demokrati til fordel for højtråbende snævertsynede enkeltsagsgrupperinger? 
Ved valgurnen er vi alle lige! Både den tavse og den højtråbende har en stemme hver!
Borgerne kan herefter forvente, at byrådet fører en sammenhængende politik, der tilgodeser afstemningens resultat og ikke tilsidesætter vælgernes mandat ved at bøje sig for højtråbende pressionsgrupper.
Ingen kan vel have noget imod gode borgerforslag! Men spørgsmålet er om den selvbestaltede enkeltsags pressionsgruppe med sin underskriftsindsamling skal kunne opnå særlige fortrin, fremfor den almindelige vælger?
Det store problem er ikke at skaffe forslag, men at inddrage befolkningen i at skabe en levedygtig politik, der ikke kun tilgodeser enkeltsager, men også håndterer konsekvenserne af konkrete forslag i sammenhæng med det øvrige samfund.
Jeg vil opfordre alle med gode forslag til at henvende sig til den byrådspolitiker, de finder nærmest, og bede vedkommende fremsætte forslaget i byrådet. Allerbedst ville det være, hvis man meldte sig ind i det parti, der har ens største sympati, for derved kan man få både viden og modspil i processen hen imod et kvalificeret borgerforslag!

(Bragt i JV 2/2)

Med sit indlæg i JV 31/1, giver Niels Christiansen (C) læserne det indtryk, at nedlæggelsen af en ordning med busser tilknyttet enkelte børnehaver i kommunen, er en spareøvelse som konsekvens af den ny skolestruktur og kommende tildelingsmodel. 

Det er forkert! Ordningen med busser tilknyttet enkelte børnehaver har længe været på dagsordenen som et emne for harmonisering, således at alle børnehaver i kommunen kunne få glæde af ordningen. Det fandt Børn og Undervisningsudvalget bedst lod sig gøre ved at fordele de penge som enkelte børnehaver hidtil har brugt, på alle børnehaver i kommunen.

Det havde intet at gøre med strukturaftalen. Det havde intet at gøre med den kommende ændring af tildelingsmodellen.

Det er dejligt at Niels Christiansen (C) har gode minder om Blåbjergs blå busser. Jeg ser frem til at se et konkret forslag om “busser til alle” i budgetforhandlingerne, der i forvejen tilsyneladende skal behandle lokallistens forslag om “tandlæger til alle”! Ikke mindst forslagene til finansiering imødeses med spænding. 

Svar på nedenstående indlæg fra den konservative Niels Christiansen:

Skærmbillede 2018-02-24 kl. 11.30.49

“Med ny struktur og en ny økonomisk tildelingsform på skole- og dagtilbudsområdet er busserne beklageligvis nu blevet dømt ude.”

Der kan altid være uenighed om, hvordan en virkelighed skal tolkes og hvad man ønsker at gøre ved det.

Det er ikke det, vi har set på det sidste. Vi har derimod set en spredning af falske historier, der gentages, selvom de imødegås af fakta.

Hvad enten det er misbrug af tal fra offentlig tilgængelige rapporter, falske historier om skoler der skal nedlægges eller udokumenterede postulater om korruption, så er det ikke i orden.

Vi, der opstiller, har alle pligt til at værne vort demokrati mod Trump-lignende tilstande. Vi skal ikke finde os i at vælgerne søges bedraget og dermed fratages muligheden for at tage et kvalificeret valg d. 21/11.

Det ansvar har især med-kandidaterne på Lokallisten. Det er ikke nok at få fjernet sit billede fra hjemmesiden med de falske historier. Som deltager på listen har de et medansvar sålænge de ikke tager klart afstand.

Men også øvrige partnere har ansvar. Både Liberal Alliance, der indgår i valgforbund med listen og som teknisk set kan drage fordel af de falske historier. Men også Socialdemokratiet, der har en medstifter og fortsat aktiv lokallistemand på egen liste og som har erklæret sin alliance i kampen om borgmesterposten og dermed også kan drage fordel af falsknerierne.

Jeg synes det er dybt bekymrende for den lokale politiske debat, hvis de ansvarlige nu vælger blot at se passivt til.

IMG_0851

 

 

 

 

Artikel i JV 6/10, der sætter fokus på kandidat og medstifter, Niels Jørgen Nielsen, Ansager’s beskyldninger mod det siddende byråd.

 

Lokallisteopslag før redigering

Det første opslag, hvor de øvrige kandidater på listen figurerer

 

Lokallisteopslag efter redigering

Efter kritik på FaceBook forsvandt de øvrige kandidaters billeder fra opslaget