I et indlæg i lokalpressen, skriver byrådsmedlem Tom Arnt Thorup, at der skal spilles med åbne kort. I indlægget glæder Tom sig over den gode proces, der nu er gået i gang i forbindelse med kulturhuset i Nr. Nebel.
På internettet kan jeg så læse Lokalliste-stifter Niels Jørgen Nielsens udgave af processen som med vanlig Lokalliste-retorik i al væsentlighed beskrives som fup og svindel!
Dem, der deltog i mødet, der startede processen, ved jo nok, hvad der hændte, så måske kunne det være lige meget! 
Hvis ikke det var fordi, vi i byrådet står overfor en ny budgetlægning. 
Sidste gang, vi foretog den øvelse oplevede vi to Lokalliste-medlemmer, der generelt virkede meget positive. Faktisk deltog de med god energi og gode forslag lige indtil der skulle tages ansvar, så vendte de om på en tallerken og overlod det sure til os andre.
Om det var en kammeratlig samtale med Lokallistestifteren fra Ansager, der fik dem på andre tanker, eller om det var planlagt strategi, kan jeg kun gisne om.
Men når Lokallistens stifter og et af dens byrådsmedlemmer ikke en gang er i stand til enes om, hvad de har oplevet ved et møde, så bliver jeg bekymret!
Det ville være hjælpsomt om Toms fromme ønske om åbne kort også gjaldt, hvem der i virkeligheden tegner Lokallisten.
Herunder uddrag af Lokallistestifterens indlæg på egen side:
Skærmbillede 2019-05-12 kl. 07.12.40

Fra Niels Jørgen Nielsens hjemmeside

Reklamer

Redaktørens uforblommede! Offentliggjort 10/5 2019 i tidsskriftet VenstreView

Der findes tilsyneladende ikke noget mere opsigtsvækkende end et partimedlem, der offentligt udtrykker uenighed med partilinien. Medierne opfatter det som en god historie og specielt for medlemmer, der har udspillet deres rolle af den ene eller den anden grund, synes fristelsen at blive så meget desto større, når der ikke er noget personligt at tabe.

Et åbenlyst eksempel er Jens Rode, der lod sig vælge til EU-parlamentet på Venstres stemmer, men kort efter skiftede parti til de Radikale og både før og efter ikke har forsømt en chance for at håne og nedgøre sit gamle parti.

Men vi har desværre også en længere række af partimedlemmer, der tilsyneladende vil gøre det til deres adelsmærke at kritisere partilinien. Typisk med angreb gående på manglende liberalt sindelag, manglende forankring i “det rigtige” Venstre (det med Grundtvig forstås) eller at Venstre ikke mere er “det Venstre jeg kender”, underforstået at vedkommende har patent på at fortælle resten af Venstre, hvem de bør være og ikke være for at blive genkendt!

Højt til loftet og langt til døren
I Venstre bryster vi os af, at der er højt til loftet og langt til døren. Sjovt nok har jeg aldrig i mit 40-årige medlemsskab af VU og Venstre oplevet Venstres ledelse forbryde sig mod dette princip. Men når nogle ophøjer sig selv til at være dem, der dømmer om, hvem der besidder det rigtige Venstre-dna og hvem der ikke gør, så er det i min optik at sænke loftshøjden betragteligt. Det er ihvertfald ikke Venstre-dna. Guderne vil vide, at jeg ikke altid er enig i alt, mit parti lægger navn til. Men det er der heller ingen der forlanger. Til gengæld vil jeg afholde mig fra at gøre mig til dommer over hvem af os, der besidder det rigtige Venstre-dna. Det ville jeg ønske, at andre mere kendte Venstrefolk ville tage til efterretning og undlade idelig selvpromovering på partiets bekostning. Med det in mente, ønsker jeg hermed hele Venstre et godt valg!

grundtvig-loenborg-1872-profil

Du har i et tweet bakket op om gymnasielevers verbale aggressioner og truende adfærd overfor en minister, der mødte dem for at tale om demokratisk dialog. De er i deres ret til at handle som de gør, fordi de gør det i en god sag forstås. Jeg får lyst til at udtrykke følgende:

Selvom du er ordfører for et parti skabt af tilhængere af nogle af de mest modbydelige og umenneskelige ideologier, verden har set og selvom jeg opfatter dine holdninger som en trussel mod min frihed og min måde at leve på, alt hvad jeg står for og alt hvad jeg elsker, så skal du vide, at jeg vil kæmpe for din ret til at møde frem og sige din mening uden at blive mobbet, chikaneret, skubbet til, ydmyget, råbt ad, smidt genstande efter, uden sexistiske tilråb, obskøne håndtegn, spytklatter og hadefuld adfærd.

Du vil sikkert protestere over den første halvdel af dette udsagn og forklare din position yderligere af den anden halvdel. Men det er egentligt ikke væsentligt. Det væsentlige er, at det ikke er forbeholdt den frelste venstrefløj at være dedikerede for deres politiske virke. At vi andre ikke slynger om os med puberitære kraftudtryk for åben skærm, er ikke ensbetydende med, at vi ikke også har vores følelser og idealisme med ind i vores politiske virke.

Vi har bare lært at tale pænt til andre mennesker og værner idealistisk om den demokratiske samtale, hvor meninger brydes og løsninger nås uden forsøg på at demonstrere fysisk magt.

Med venlig hilsen
Stig Leerbeck

Skærmbillede 2019-03-09 kl. 22.30.19

Read More

Bragt i JV 17/1

Jeg mener, det er rigtigt set, at vi ikke har brug for fem sundhedsvæsner i Danmark, kun et. Borgerne er ikke optaget af den politiske styring, men af at det virker. Det skal være et sygehusvæsen med stærke standarder, med faglighed i verdensklasse og med stærke underbyggende systemer og logistik.

Er sundhedsreformen udtryk for centralisering?

Næppe. Nogle opgaver rykker fra regioner til stat – jeg tvivler på, at det vil bemærkes som en centralisering. Andre opgaver rykker fra regionerne til kommunerne. Dét kan til gengæld opleves som decentralisering.

Med et antal lokale nære sundhedssamarbejder og mere ansvar til kommunerne, får vi et nært sygehusvæsen på alle de punkter, der betyder noget for borgernærhed.

Er der et demokratisk problem?

Ingen store demokratiske tænkere har mig bekendt udtrykt behov for tre lag af parlamenter. Hvis regionsrådsvalgene blev afholdt separat fra kommunalvalgene, ville de næppe trække vælgere til i større omfang. Regionerne har aldrig rigtigt etableret sig i den folkelige bevidsthed og derfor kan det næppe ses som nogen demokratisk katastrofe, at de direkte valg til regionerne forsvinder!

Som medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Varde Kommune, vil jeg se frem til udmøntningen af reformen og hvordan kommunerne kan få en endnu større rolle i den nære sundhed.

I Varde Kommune har vi en særlig udgave af krænkelseskultur, “snyd for mig”-kulturen. Begge grunder i overdreven navlebeskuenhed og manglende evne til at se helheder.

Det er altid en trøst, også selv om det er helt misforstået, at “snyd for mig”-kulturen ofte har sit udspring i den helt lokale fællesskabsfølelse. Den er nemlig vigtig og med til at skabe liv og aktivitet i de mange små samfund.

Men den lokale fællesskabsfølelse står ikke i modsætning til det overordnede kommunale fællesskab. Det er to forskellige ting. Ligesom vi er afhængige af hinanden i de lokale fællesskaber, er de lokale fællesskaber afhængige af det kommunale.

Derfor skal min opfordring være: Se nu verden lidt fra oven. Det er ikke “snyd for” nogen! Diskuter gerne toiletter, hvis det er en vigtig dagsorden, men fri os for “snyd for os”-sammenligninger om, hvem der får mere end de andre, og hvem det derfor er mest snyd for. Det fører ingen vegne i en verden, hvor lokale fællesskaber er vigtige, men ingen i stand til at løfte det hele selv.

Bragt i JV 9/1 2019

Uden slips

Det kan være fristende at kaste sig ud i personsager, få del i aktindsigter og udtale meninger til medierne om sagernes aktuelle indhold.

Dermed fremstår man som empatisk politiker, med interesse for borgere, der føler sig klemt i systemet.

Der er imidlertid gode grunde til at holde jobbet som byrådsmedlem og amatør-sagsbehandler adskilt.

Den væsentligste er, at en folkevalgt er en del af kommunens øverste ledelse. I princippet over både chefer og direktører. Spørgsmålet bliver ganske enkelt om det er rigtigt, at kritisere medarbejdere, for at udføre deres arbejde efter retningslinier, som man selv har udstukket under chefer man selv har ansat. 

Oven i købet har man som folkevalgt eksklusiv adgang til at få problematikker belyst og direkte adgang til at diskutere tingene med de øverste chefer.

Ved siden af dette, vil der være den helt generelle udfordring, om hvorvidt man har adgang til en fyldestgørende version af sagen og om man som lægmand er i stand til at foretage bedre vurderinger, end de professionelle ansatte, man har tildelt jobbet.

De involverede medarbejdere kan med rette spekulere på om politikeren, der optræder som amatør-sagsbehandler, har en viden som medarbejderen ikke selv har eller ovenikøbet rygdækning fra den øverste administrative eller politiske ledelse. Den uro og utryghed det kan medføre er det sidste der er brug for, når ofte vanskelige og komplicerede borgernære sager skal finde deres løsning, til bedst mulig gavn for den ramte borger.

administration agreement blur business

Photo by Pixabay on Pexels.com

Uden slips

penge

Findes der en uopdaget pengetank i Varde Kommune med 285 mio?
Flere har i debatten refereret til dette beløb. Det stammer fra tænketanken Cepos, som opregner, hvad de selv kalder “de enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter”, når serviceniveau sammenlignes med “den bedste kommune”, hvor bedst = billigst!
Kan man af analysen konkludere, at Varde kan spare 285 mio på den offentlige sektor? Nej, den siger blot at nogle kommuner bruger færre penge på nogle områder end andre. De demografiske årsager og serviceniveauet er ikke behandlet.
Ifølge KORA november 2017, skyldes forskellene i kommunernes udgifter for 50-80% vedkommende demografi, resten primært valgt serviceniveau.
Med andre ord: Uden konkrete anvisninger på, hvor de 285 mio kr skal findes, må det betegnes som fri fantasi – rene Anders And penge!

Kan man så spare 125 mio på Vardes administration?
De årlige omkostninger til administration pr. indbygger er i dag ca. 6.000 kr – meget tæt på gennemsnittet. 125 mio svarer til 2.500 kr pr. indbygger. Påstanden er altså at man skulle kunne drive Varde kommunes administration for 6.000 ÷ 2.500 = 3.500 kr pr. indbygger eller ca. 35% billigere end de billigste kommuner gør i dag.
Igen mangler de konkrete anvisninger på, hvordan det skulle lade sig gøre, hvorfor også denne påstand må afvises som rent tankespind.
Ligesom påstanden om, at der ikke har været fokus på administrative udgifter før. Hver eneste budget jeg har været med til, har opereret med nedbringelse af administrative udgifter. Det vil der også være fokus på i årets budget, med eller uden nyliberale eller højrepopulistiske partier og enkeltpersoners flyvske påstande.